Frihed og lighed

Hvad er frihed for en størrelse, og hvilke forudsætninger er der for at en ægte frihed kan udfolde sig?
21. juni 2014

Socialisme vs. liberalisme

Når man taler om hvad frihed er for en størrelse, så er der generelt to måder at tale om friheden på. Den ene er den man traditionelt kalder en negativ formuleret frihed, og som knytter sig til liberalismen. Denne frihed fokusere i høj grad på, hvordan individet kan være fri fra at staten, eller at andre mennesker blander sig i individets frie udfoldelse.

Denne frihed fokusere ligeledes på formelle rettigheder, så som ytringsfrihed og lignende. Overordnet tager denne frihed udgangspunkt i at individet er selvstændigt, uafhængigt og rationelt handlende.

Den anden måde man traditionelt forstår frihed på, er at frihed må forstås positivt. Altså som en frihed til, og ikke en frihed fra. Denne frihedsforståelse knytter sig i højere grad til socialismen. Fokusset her er, at det ikke bare er nok at give individet en række formelle rettigheder, netop fordi der også eksisterer en social virkelighed som betinger individets muligheder. Rettigheder er ganske vist udmærket, men er nyttesløse hvis det ikke følges op af muligheden for faktisk at bruge rettigheden.

Den positive frihedsforståelse tager derfor udgangspunkt i at individet også må have muligheder, eksempelvis må retten til ytringsfrihed også følges op af at der er et fælles socialt rum hvor en offentlig debat kan foregå, eller af en uddannet og oplyst befolkning som faktisk kan deltage i debatten.

Begge disse frihedsforståelser har noget som de kan bruges til. Liberalismens frihedsforståelse har dog den svaghed, at den ikke tager højde for at mennesket er et socialt væsen som formes af de fællesskaber den indgår i. Individets frihed er derfor afhængig af andres frihed, og af en reel mulighed for at denne frihed kan bruges.

Socialismens frihedsforståelse har til gengæld den begrænsning, at muligheder ikke i sig selv kan være frihed. Vi kan som moderne mennesker sagtens kende problematikken med, at vi har uendeligt mange muligheder, men alligevel kan vi føle os ufri. Hvordan kan det være?

Anarkismen

Her mener jeg at den franske filosof Jean-Jauque Rousseaus frihedsforståelse er et fremragende svar. Rousseau har nemlig den pointe om frihed, at den også defineres ud fra de behov som den sociale kontekst forudsætter. Det betyder at du sådan set kan have uendeligt mange muligheder, men hvis din sociale kontekst har endnu flere behov, så er du stadigvæk ufri.

Selvom Rousseau ikke var anarkist, så mener jeg at det netop er her den anarkistiske frihedsforståelse ligger. Nemlig i friheden til selv at forme og bestemmer over den sociale kontekst, som former en som individ.

Anarkismen har altså som den socialistiske frihedsforståelse, fokus på at vores frihed skal forstås i en social kontekst, og at vi også må have de sociale og økonomiske muligheder for at bruge vores frihed.

Samtidigt har anarkismen fokus på, at individet også må være fri fra undertrykkende institutioner. Ikke i den meget forsimplede liberalistiske udgave, hvor individet ender med at stå alene, men netop i den sociale udgave, hvor man indser at individet er defineret socialt. Derfor må friheden fra, bestå i friheden til selv at skabe sin sociale kontekst, fri fra en autoritet/stat/institution der bestemmer fra oven.

Anarkistisk frihed betyder altså et fællesskab, hvor det enkelte individ ikke begrænses af en autoritet fra oven, men i fællesskab med andre, selv fastsætter autoriteten for sig selv og sit fællesskab. Principielt vil det sige, at vi får friheden fra undertrykkende institutioner, samtidigt med at vi får magten og dermed mulighederne til at bruge vores frihed.

Frihed forudsætter lighed

Et meget kendt citat, fra den russiske anarkist Mikhail Bakunin lyder således: "Frihed uden socialisme er privilegier og uret. Socialisme uden frihed er slaveri og brutalitet."

Pointen er at den anarkistiske frihed, er det samme som den anarkistiske lighed. Hvis vi skal have en ægte frihed fra autoritet, så forudsætter det en grad af lighed, da ulighed i magt, er en begrænsning på andre individers muligheder for selv at skabe sine sociale rammer.

På samme måde er ulighed i ressourcer en begrænsning på andre individers frihed, i den forstand at de ikke vil have mulighed for at udleve sin frihed, hvis der var en så stor ulighed i ressourcer, at kun en lille del af befolkningen kunne få opfyldt sine behov.

Frihed forudsætter altså lighed og omvendt.