ILLEGAL! – nu som blad

1 af 1
ILLEGAL! er et ”kulturmagasin om stoffer”. Ikke en velmenende brochure fra Sundhedsstyrelsen og ikke en romantisk reklame for det vilde trip, men et udogmatisk kig på stoffernes og stofbrugernes verden på godt og ondt.
12. juni 2014

Hvis du færdes i det københavnske, er du nok allerede stødt på ILLEGAL! – måske uden at vide det – for bladet sælges nemlig ofte foran hovedstadens butikker og på stationer ”af afhængige stofbrugere og legale indvandrere”, som de skriver på forsiden, og allerede dét er ILLEGAL! i en nøddeskal. Bladet er i øjenhøjde med dem, der bruger stofferne, hvad enten de er afhængige eller ej, og taler for en tilgang til stoffer, der forkaster myter og skræmmekampagner og ser på, hvad der faktisk virker. Hvis en afhængig stofbruger kan tjene 1.000 kr. på at sælge 50 eksemplarer af ILLEGAL!, behøver han ikke stjæle din iPhone for at få til dagens fix, og det er godt for både ham, dig og folk omkring jer.

ILLEGAL! blev lanceret i september 2013, og i skrivende stund er der udkommet tre udgaver. Det lille næsten kvadratiske magasin passer i frakkelommen og koster 40 kr. på gaden, hvoraf 20 kr. går direkte til sælgeren. Som initiativtager står Michael Lodberg Olsen, der bl.a. tidligere har taget initiativ til Fixelancen – en aflagt ambulance ombygget til Danmarks første private fixerum, hvor stofbrugere kan indtage deres stof under forsvarlige forhold med hjælp fra sundhedsfagligt personale og dermed undgå nogle af de mest alvorlige og stigmatiserende aspekter af det at være stofafhængig.

Fælles for disse projekter er, at man har indset, at det er så godt som umuligt at tale fornuft til politikerne på dette område. De lytter ikke og fastholder i stedet en politik, som ikke virker, men som til gengæld skader såvel stofbrugerne og deres omgivelser som samfundet som helhed. I stedet henvender ILLEGAL! sig til folk som dig og mig i håb om, at civilsamfundet kan gøre en forskel, hvor politikerne svigter. Efter at de frivillige kræfter bag Fixelancen havde vist, at det var muligt at drive et fixerum, og at det gjorde en reel forskel, blev projektet overtaget af Københavns Kommune.

ILLEGAL! erklærer krig mod et halvt århundredes forstokket stofpolitik, og våbnet er nøgtern oplysning til folk flest om stoffer, stofkultur, stofpolitik og de negative konsekvenser af den nuværende symbolpolitik, der blindt insisterer på ”krigen mod stoffer” uden blik for de mange skadevirkninger af denne politik, såvel herhjemme som i producentlandende.

I stedet insisterer bladet på en klar pragmatisk tilgang: Stofferne er her, og folk bruger dem – forbud eller ej. Drop idéen om at komme dem til livs, og sørg i stedet for, at politikken afbøder skadevirkningerne i stedet for at skabe nye. Man indså det under Forbudstiden i USA fra 1920 til '33, hvor alkohol var forbudt, men de illegale markeder blomstrede og mafiaen skød frem overalt. Det er på tide, at man også indser det på stofområdet.

Kultur

Bladet er imponerende alsidigt i sin tilgang til emnet stofkultur og spænder lige fra anmeldelser af film og musik som ”Reefer Songs” – en samling af jazz-numre fra 20'erne og 30'erne med stof-tema – og narcocorridos – mexikanske narkoballader, der skildrer narkogangsternes vilde liv og som meget imod myndighedernes ønske høres af både gamle og unge – over gennemgange af de farligste rusmidler til historien om Silk Road, det største online-supermarked for illegale stoffer nogensinde, som udspandt sig på The Deep Web, internettets digitale underverden. Alt er det skrevet kort, fængende og lettilgængeligt.

Tilgængeligheden understøttes af magasinets billedside, der indeholder masser af guf for øjnene og tankerne. Bladet er holdt i sort-hvidt, men billederne fremstår alligevel sært indtagende, ikke mindst i de mange collager, der bl.a. giver indtryk fra den amerikanske hærs forsøg med at give soldater LSD og fra en filmfestival organiseret af sexarbejdere.

og politik

En mindst lige så stor del af ILLEGAL! udgør de indslag, der handler om, hvordan vi som samfund forholder os til stoffer. Linjen er klar: Den dominerende tilgang til stofpolitik i Vesten stammer fra '71, hvor Nixon lancerede sin War on Drugs for at komme stofferne til livs ud fra den idé, at når man fører krig mod noget, kan man besejre det, og heri ligger ifølge ILLEGAL! årsagen til de enorme skadevirkninger, som denne gennemført fejlslagne politik har haft.

Politikken er baseret på antagelsen om, at man kan komme stofferne til livs, og støtter sig på en række overdrevne myter om deres farlighed. Men stofferne er her, uagtet om vi ønsker det eller ej, og store dele af befolkningen får kontakt med dem og oplever, at myterne er overdrevne. Til sammen udgør dette en farlig cocktail, som skaber enorme kriminelle markeder og driver en masse mennesker ud i kriminalitet, der ellers ikke ville have nogen berøring med disse miljøer, samtidig med at det umuliggør troværdig oplysning om stoffernes reelle farer og et værdigt liv for afhængige stofbrugere. Især den sidste pointe illustreres glimrende ved de mange elementer i bladet, der på forskellige måder sætter skarpt fokus på, hvordan konsekvenserne opleves af stofbrugerne selv – gengivet råt og uden omsvøb.

Hvad må der gøres?

Løsningen er enkel: Opgiv krigen mod stoffer og se på, hvad der faktisk virker. Der findes massevis af undersøgelser, der belægger, at afkriminalisering er en vej frem. Selv om Holland længe har haft en liberal hash-politik, har kun ca. 15% af hollændere anvendt cannabis. I Danmark er den tilsvarende andel 30%!

Især Portugal fremhæves som et eksempel på et progressivt eksperiment med afkriminalisering. I 2000 ændrede man lovgivningen, så folk, der tages med stoffer til personligt brug, ikke længere behandles af systemet som kriminelle, men i stedes sendes til en sundhedsfaglig konsultation, hvor de får tilbud om (men ikke pligt til) offentlig behandling. Det grundlæggende mål er at få flere afhængige i behandling for deres afhængighed – og det virker!

ILLEGAL! er hurtig til at understrege, at der stadig findes skeptikere ift. de opnåede resultater og at man ikke med den portugisiske model har fundet en mirakelkur, men noterer sig dog også, at der ikke længere findes portugisiske politikere, der taler for at gå tilbage til kriminaliseringen. Et yderligere argument findes i de store besparelser, der følger af, at man ikke længere bruger ressourcer på at retsforfølge og fængsle brugere og misbrugere.

Tiderne skifter

Stofdebatten i Danmark har stået i stampe i mange år, hvis den da ikke decideret har forværredes, siden man i 2004 indførte den såkaldte ”nultolerance”. Det er ikke fordi, der ikke har været kendskab til den førte politiks negative konsekvenser, men fra officielt hold har man undladt at forholde sig til den stadigt stigende viden på området. Politikerne har som så ofte før ikke været opgaven voksne og har ladet stofbrugere, deres omgivelser og samfundet som helhed lide under en forfejlet symbolpolitik.

ILLEGAL! er et kærkomment indspark, der har indset, at en reel forandring i sagen ikke kommer ved at argumentere med politikere, der ikke gider lytte, men må komme nedefra, fra dig og mig; i første omgang ved at udbrede kendskabet til de negative konsekvenser af den herskende politik og de stadigt flere positive resultater med afkriminalisering og sidenhen ved, at civilsamfundet byder ind med løsninger, der kombinerer denne viden med viljen til at gøre en forskel til gavn for os alle.