jun 24 2010

VM 2010: I indtjeningens tegn

Category: NyhederDaniell @ 13.52

VM 2010 må afsløres som det fuldkomne humbug, det er. Den sydafrikanske anarkistføderation Zabalaza fordømmer kraftigt den sydafrikanske regerings frækhed og hykleri, når de præsenterer verdensmesterskabet som en enestående mulighed for løfte det sydafrikanske folk og resten af kontinentet, økonomisk og socialt.

Det er helt klart, at ”muligheden” er og bliver en mulighed for nye indtjeninger til den globale og hjemlige kapital og den sydafrikanske herskerklasse. Faktisk er der, om noget, større sandsynlighed for, at mesterskaberne har skadelige konsekvenser for Sydafrikas fattige og for arbejderklassen – hvilket vi allerede har set eksempler på.

Vi giver FIFA det rød/sorte kort

VM 2010: I indtjeningens tegn

Zabalazas udtalelse om verdensmesterskaberne i fodbold i Sydafrika

I forbindelse med afholdelsen af VM har den sydafrikanske regering brugt næsten 642 milliarder danske kroner (610 milliarder på forbedringer af infrastruktur og ca. 32 milliarder på stadioner, der aldrig bliver fyldt igen), en kæmpe lussing til folk, der bor i et land, der er karakteriseret af ekstrem fattigdom og en arbejdsløshed på knap 40%. I løbet af de sidste fem år har de fattige arbejdere udtrykt deres vrede og skuffelse over regeringens manglende vilje til at afhjælpe den massive sociale ulighed i over 8000 strejkedemonstrationer for grundlæggende offentlige tjenesteydelser og boliger. Dette investeringsmønster er et yderligere bevis på at, den neoliberale kapitalisme har fejlet, og at dens “jobskabende” hjælp til de rigeste kapitalister ikke har medført andet end øget ulighed og fattigdom på verdensplan. På trods af tidligere påstande om det modsatte har regeringen for nylig indrømmet dette ved at foretage en kovending og pludselig sige, at det aldrig har været meningen at afholdelsen af VM skulle kaste vækst af sig!

Sydafrika har desperat brug for massive investeringer i offentlig infrastruktur, specielt i offentlig transport, der i nogle byer, deriblandt Johannesburg, er nærmest ikke-eksisterende. Det nye højhastighedstog ved navn Gautrain, der blev indviet den 8. juni (lige i tide til den store begivenhed) er sandsynligvis den største joke i den forbindelse. I et land, hvor hovedparten af befolkningen er afhængige af usikre private minibusser, når de skal rejse længere afstande, tilbyder de nye tog høj hastighed og luksuriøs transport for turister og dem, der rejser mellem Johannesburg og Pretoria … Det er de færreste, der har råd til at køre med, når en enkeltbillet mellem lufthavnen og velhaverkvareret Sandton i Johannesburg koster 100 rand. Det samme billede gentager sig overalt: Sydafrikas lufthavnsselskab (the Airports Company of South Africa) har brugt over 16 milliarder rand på at forbedre lufthavnene, det privateejede vejselskab (South African National Road Agency Ltd) har brugt over 23 milliarder rand på et nyt net af betalingsveje, og er tvunget til at skrue priserne op for at indtjene de investerede milliarder. De fleste af vejene kommer derfor ikke de fattige sydafrikanere til gode. Kommuner i hele landet er begyndt på byfornyelsesprojekter … ledsaget af gentrifikationsprogrammer i regeringens forsøg på hurtigt at dække over den barske sydafrikanske virkelighed. Over 15.000 hjemløse og gadebørn er blevet forflyttet til skurbyer i Johannesburg alene. I Cape Town har kommunen udvist tusinder af mennesker fra fattige områder og hjemløselejre, som del af smukkeseringen af byen op til VM. Cape Towns myndigheder forsøgte (uden held) at udsætte 10,000 beboere fra deres hjem i Joe Slovo bydelen, for at skjule dem for de turister, der kører forbi området på N2-motorvejen, og andre steder bliver de fjernet for at gøre plads for stadioner, fanparker eller togstationer. I Soweto bliver veje forskønnet langs FIFA- og turistruterne, mens de nærliggende skoler kan fremvise smadrede vinduer og smuldrende bygninger.

Selvom mange sydafrikanere er uimponerede, bliver andre overvældet og revet med af denne syndflod af nationalistisk propaganda, der har som formål at aflede opmærksomheden fra VM-cirkusset. Hver fredag er blevet udråbt til ”fodboldfredag”, hvor “nationen” opfordres (og skolebørnene tvunget) til at gå i landsholdstrøjer. Biler bliver udstyret med flag, folk lærer diski-dansen, som opføres jævnligt på alle turistrestauranterne, og folk opfordres til at købe dukker af fodboldmaskotten Zakumi. Alle, der er skeptiske over for hypen omkring VM, bliver stemplet som dårlige landsmænd: Det bedste eksempel på dette var appellerne til de strejkende transportarbejdere i transportarbejdernes fagforening SATAWU om at skrinlægge deres uenigheder for nationens skyld. I en kontekst hvor næsten en million jobs er forsvundet det sidste år, er regeringens lovsange om, at VM har skabt over 400.000 jobs, tomme og fornærmende. De jobs, der er blevet skabt i forbindelse med VM, har for størstedelens vedkommende bestået af korte tidsbegrænsede kontrakter, og de er blevet taget af arbejdere uden fagforening, som er blevet betalt væsentligt mindre end den officielle minimumsløn.

Udover undertrykkelsen af fagforbund, har sociale bevægelser oplevet tilsvarende fjendtlighed fra staten, der uofficielt har nedlagt et forbud mod alle protester under VM (hvilket kunne ses, da arbejdere i Durban protesterede over at være blevet snydt for deres løn, se fx http://politiken.dk/udland/article994331.ece, red.). Faktisk er der beviser for, at dette forbud trådte i kraft allerede den 1. marts. Ifølge Jane Duncan:

En hurtig undersøgelse af andre VM-værtskommuner i slutningen af sidste uge viste, at der er et de-facto forsamlingsforbud i kraft. Ifølge Rustenberg kommune lydet det: ”Forsamlinger er forbudt under VM”. Myndighederne i Mbombela blev fortalt af politiet, at de ikke kunne tillade forsamlinger under VM. Cape Towns byråd hævder, at de fortsat tillader demonstrationsansøgninger, men antyder at det ”måske bliver et problem” i VM-perioden. Ifølge myndighederne i Nelson Mandela Bay og Ehekwini, vil politiet “ikke tillade forsamlinger i perioden”.

Selv om det er tydeligt, at forfatningen, der ofte bliver hyldet for sin ‘progressivitet’, langtfra er den garanti for frihed og lighed, som regeringen hævder, er denne nye form for repression klart i modstrid med Sydafrikas forfatningsmæssige rettigheder til at ytre og forsamle sig. Alligevel har sociale bevægelser i Johannesburg, deriblandt ‘Anti-Privatisation Forum’ og adskillige andre ikke givet op så let, og har opnået at få tilladelse til en demonstration på åbningsdagen med hjælp fra Ytringsfrihedsinstituttet — en NGO, der arbejder for at promovere ytringsfrihed. Demonstrationen er dog blevet tvunget til at foregå hele tre kilometer fra stadionet, hvor den ikke vil tiltrække så meget uønsket medieomtale.

Ikke alene har staten været stærkt undertrykkende over for de fattige og over for enhver anti-VM-aktivitet, under dække af at fremstille Sydafrika som et værtsland, der med åbne arme inviterer dem, der strømmer til de ekslusive hoteller, bed-and-breakfasts og cocktail lounges, men de gør det under rådgivning af Sepp Blatter & venners’ lovlige forbryderimperium ved navn FIFA (smukt omtalt som THIEFA af Durban Social Forum). Man regner med, at de kommer til at tjene 1,2 mia. euro i forbindelse med dette VM, foruden de over 1 mia. euro, de allerede har fået for medierettigheder.

Stadioner og områderne omkring er blevet overdraget til FIFA under turneringen (skattefrie zoner, der bogstaveligt talt skaber områder kontrolleret og overvåget af FIFA, fritaget for skattelovgivning og andre af statens love), og alle ruter til og fra stadions er med magt blevet ryddet for alle, der ikke sælger FIFA-godkendte produkter, og for dem, der lever i hjemløselejre langs vejene til og fra lufthavnene. De mennesker, der havde håbet på at kunne tjene lidt ekstra til overlevelsen i forbindelse med verdensmesterskaberne, får altså ikke som ventet del i den øgede omsætning.

FIFA, der er eneejer af VM-brandet og dets sideprodukter, har også et hold på omkring 100 advokater, der gennemsøger landet for al uautoriseret salg og markedsføring af VM-brandet. Varerne bliver beslaglagt og sælgerne arresteret på trods af det faktum, at de fleste i Sydafrika og på kontinentet i øvrigt køber deres varer på det uformelle marked, da meget få har råd til at betale 400 rand for en holdtrøje og andet. FIFA har også effektivt givet journalisterne mundkurv på med en “certifikationsklausul”, der forhindrer medier i at bringe FIFA i miskredit, hvilket klart undertrykker pressefriheden.

Det mest ironiske er, at fodbold engang var arbejdernes spil. Det var billigt at se kampe på stadion, og derfor en nem måde for folk at få 90 minutter, hvor de kunne glemme det daglige slaveri under bossen og staten. I dag skaber professionel fodbold og VM enorme profitter til en del af den globale og hjemlige elite (oveni købet med hjælp fra staten, der har postet mange unyttige milliarder i VM i en tid med global økonomisk krise), der afkræver fansene flere tusinde rand, pund, euro osv. hver sæson, for at man kan få lov at se modbydeligt overbetalte fodboldspillere rende rundt på velfriserede overholdte plæner, og som ved hjælp af parasitiske agenter skændes om, hvorvidt de fortjener deres kæmpelønninger eller ej. Et spil, som på mange måde har bevaret sin æstetiske skønhed, har fuldstændig mistet sin arbejderklassesjæl og er blevet reduceret til endnu en vare, der skal udnyttes.

Bakunin sagde engang, at ”folk går i kirke af de samme årsager, som de går på kroen: for at fordumme sig, for at glemme deres elendighed, for i et par minutter at føle sig frie og glade”. Måske kan vi midt i den blinde nationalistiske flagning og vuvuzela-piften føje sport til denne liste, og det virker nemmere at glemme end at deltage i kampen mod uretfærdighed og ulighed. Det er der dog mange, der ikke gør, og arbejderklassen og de sociale bevægelser falder ikke så nemt for illusionen, som regeringen tror. Fra midlertidige besætter-lejre oprettet ved stadiondørene til massedemonstrationer, til landsdækkende strejker, godkendte eller ej, og på trods af deres hylen op manglende patriotisme og deres totalinddragelse af ytringsfriheden, vil vi trodsigt gøre vore stemmer hørt for at afsløre de frygtelige uligheder, der kendetegner vores samfund, og mesterskaberne, der bliver spillet på bekostning af dem, som imperier bliver bygget, og senere smadret, på.

Ned med World Cup!

Ned med statsrepression og splittende nationalisme!

For folkets kamp mod udbytning og profitmageri!

Denne udtalelse er skrevet af Zabalaza Anarchist Communist Front.

Den originale tekst kan læses hos Anarkismo (hvor der findes flere beslægtede links).

Leave a Reply