maj 09 2012

Pressemeddelelse vedr. ekstremismerapport

Category: Nyhederpinnerup @ 23.32

I anledning af, at Socialministeriet i tirsdags offentliggjorde en rapport om “politisk ekstremisme”, hvori de bl.a. omtaler Libertære Socialister og Socialistisk UngdomsFront har de to organisationer udarbejdet denne fælles pressemeddelelse:

Ekstremismerapport – politisk bestillingsarbejde, fuld af fejl og fordrejninger

Tirsdag d. 8. maj 2012 kunne man i landets aviser læse om offentliggørelsen af en ny rapport vedrørende politisk ekstremisme. Rapporten er skrevet af Chris Holmsted Larsen fra RUC og bestilt af Social- og Integrationsministeriet som et indledende arbejde i en kortlægning af “politisk ekstremisme”. For os, der kender hverdagen på den udenomsparlamentariske venstrefløj, fremstår rapporten dog mest af alt som et bestillingsarbejde, i hvilket løse informationer (som reelt alle kan findes på nettet) og halve sandheder er skrevet sammen, så de kan passe ind i en skabelon, der har været givet på forhånd: Nemlig at der i Danmark er et reelt problem med farlige og anti-demokratiske ekstremister på yderfløjene, som driver krig mod hinanden, til fare for samfundet og alle dem, der skulle komme forbi. Vi har som medlemmer af Libertære Socialister og Socialistisk Ungdomsfront til stor overraskelse kunnet konstatere, at vi uden videre belæg kobles til politisk ekstremisme og sættes i bås med diverse voldsberedte og antidemokratiske højreekstremister.

“Rapporten er ikke bare fuld af direkte faktuelle fejl, men indeholder også flere insinuationer, som hverken er begrundede eller underbygget med kildehenvisninger,” siger Malte Krogh fra Libertære Socialister København.

Ukendskab eller mangel på reelle ekstremister?
Når rapporten anfører Libertære Socialister og Socialistisk Ungdomsfront i en kontekst af venstre-ekstremisme og dermed som et udtryk for anti-demokratisk og problematisk radikalisme, må det bero på et decideret ukendskab til vores organisationer og ideologier, og evt. på, at forfatteren har manglet reelle eksempler på anti-demokratiske venstreekstreme grupperinger. “Vi lægger stor vægt på åbenhed og er stærke tilhængere af et omfattende og gennemsigtigt direkte demokrati, ligesom vi vender os imod brug af vold som et politisk middel”, fortsætter han.

Victoria Velásquez fra Socialistisk Ungdomsfront supplerer: “Når menneskerettigheder bliver brudt, er vi da om nogen dem, der træder til først. Når demokratiet skal forsvares eller udvides, er vi da om nogen dem, der støtter op”.

For at koble vores organisationer til venstre-ekstremisme benytter rapporten sig af en lemfældig omgang med begreber som “anarkisme”, “militans” og “handlingens propaganda”, idet disse fremmanes som begrebsmæssige bussemænd, der spiller på diverse fordomme for at skabe et diffust skræmmebillede, uden at der dog belægges nogen direkte forbindelse til vores organisationer.

Således skriver rapporten fx i indledningen til det afsnit, hvor vores organisationer omtales:

“Der er et væsentligt skisma imellem anarkisternes fokus på ”handlingens propaganda”, hvilket historisk typisk har udartet sig i terrorisme og politisk vold, og socialisterne og kommunisternes fokus på organisering af arbejderklassen, der skulle forberede arbejderklassen på en revolution, der først kan finde sted, når de objektive omstændigheder er de rette.”

Enhver, der giver sig tid til at sætte sig ind i vores organisationers holdninger til disse spørgsmål, vil imidlertid vide, at vi klart forkaster denne “handlingens propaganda” og i stedet anskuer netop organisering af arbejderklassen som den eneste anvendelige fremgangsmåde. Dette er blot ét af en række eksempler på udeladelser og u-underbyggede insinuationer, der tjener til at få Socialistisk Ungdomsfront og Libertære Socialister til at fremstå ekstremistiske.

Fejl og fordrejninger
Libertære Socialister omtales som en erklæret militant organisation. “Det lyder givetvis hårdt og farligt i manges øren, men rapporten undlader at nævne, at vi med militans forstår aktionsformer som strejker og blokader – metoder, der såvel historisk som aktuelt nyder bred opbakning blandt fagforeninger og venstrefløjens partier, uden at disse af den grund klassificeres som ekstremister”, siger Rasmus Pinnerup fra Libertære Socialister København.

Socialistisk Ungdomsfront kaldes ikke direkte for en venstreekstrem organisation, men bringes i samme kontekst af mere diffuse skræmmebilleder og beskyldes for at være “en trædesten til mere ekstreme politiske grupperinger”. Belægget for denne påstand er dog noget tyndt, idet det udgøres af et enkeltstående tilfælde, hvor en person, der i en kortere periode havde været medlem af (men ikke særligt aktiv i) Socialistisk Ungdomsfront, sidenhen blev anholdt og sigtet for ildspåsættelse med en terror-paragraf.

“Jeg kan ingenlunde være enig med ham i, at SUF skulle være en “trædesten” for folk, der sidenhen bliver ekstremister”, udtaler Chris Bay fra Socialistisk Ungdomsfront. “Faktisk er det ofte stik modsat: at folk kommer ind i SUF med forvirrede og flyvske idéer, men sidenhen “falder lidt ned” og kommer til at arbejde i Enhedslisten, elev- og -studenterbevægelserne eller andre seje steder. Jeg har aldrig hørt om folk der blev radikaliseret i en voldelig retning i SUF”, afslutter han.

Tilsvarende tendentiøs er beskrivelsen af Libertære Socialister, idet det væsentligste konkrete belæg for organisationens ekstremisme er, at den demonstrationsblok, som LS arrangerede i den store folkelige massedemonstration under klimatopmødet COP15, blev anholdt. Hvis man ser bort fra, at blokken ikke blev anholdt, men “administrativt frihedsberøvet”, er det isoleret set korrekt, men det er dog groft tendentiøst, idet rapporten belejligt undlader at omtale, at frihedsberøvelsen efterfølgende blev dømt uhjemlet og dermed ulovlig af såvel Københavns Byret som Østre Landsret, hvorfor de deltagende efterfølgende fik tilkendt erstatning.

Ud over disse tendentiøse fremstillinger kan man konstatere en række faktuelle fejl, f.eks. at LS skulle have 300 medlemmer (hvilket, desværre, ikke engang er i nærheden af at være korrekt), at der skulle eksistere to nutidige danske kommunistpartier, hvoraf ét hedder “Partiet Kommunisterne” (der eksisterer fire: Kommunistisk Parti i Danmark, Kommunistisk Parti, Danmarks Kommunistiske Parti og Arbejderpartiet Kommunisterne), samt at den autonome bevægelse ikke længere eksisterer. Disse faktuelle fejl vidner om manglende grundighed i udforskningen af sagsområdet.

Ekstremisme-stempling er udemokratisk
Overordnet set må denne nylige fokus på “politisk ekstremisme” ses som et forsøg på at udgrænse en legitim politisk kritik af uretfærdigheder i det bestående system og fjerne fokus ved at underkende den som relevant kritik og i stedet gøre den til et spørgsmål om manglende demokratisk indstilling. Men det er netop i forlængelse af demokratiets principper, at en sådan kritik må fremmes og tages alvorligt, og ikke udgrænses som en art farlig “tankekriminalitet”. Den megen snak om farlige ekstremister er spin for at få det partipolitiske spektrum fra SF til de Konservative til at fremstå som det eneste normale og acceptable. Med skræmmebilleder og propaganda vil man udelukke bestemte politiske idéer fra samfundsdebatten, sætte grænser for den frie debat og give danske skolebørn en bestemt politisk opdragelse – alt sammen finansieret af skattepenge. Dét er om noget anti-demokratisk.

“At delegitimere sine politiske modstandere ved at pakke falske påstande og bagvaskelse ind i noget, der skal ligne seriøs forskning, er ikke bare fejt, men også direkte skadeligt for demokratiet og debatten. Vi håber, at Socialministeriet ser dette som det makværk, det er, og putter det direkte i makulatoren,” udtaler Malte fra Libertære Socialister.

“Danmarks politikere har sendt Danmark i krig som besættelsesmagt, på et grundlag, som var både falskt og moralsk afskyeligt. Dette har ført til mange afghaneres, irakeres og danskeres unødvendige og alt for tidlige død. Danmarks politikere indskrænker gang på gang borgernes friheder og rettigheder med oppustede trusselsbilleder som begrundelse. Et bredt flertal i Folketinget stemte for den såkaldte lømmelpakke, som førte til brutale fængslinger af tusindvis af borgere under klimatopmødet, i direkte strid med menneskerettighedskonventionen. Deres eneste forbrydelse var, at de ville deltage i demokratiet,” siger Rasmus fra Libertære Socialister.

De virkeligt farlige er ikke demokrater som Socialistisk Ungdomsfront og Libertære Socialister – det er de danske politikere og deres krigshetz, glidende indskrænkning af demokratiet og tiltagende angreb på en solidarisk samfundsorden.

— Udsendt af Libertære Socialister og Socialistisk Ungdomsfront, onsdag d. 9. maj 2012.

The smart way to keep people passive and obedient is to strictly limit the spectrum of acceptable opinion, but allow very lively debate within that spectrum – even encourage the more critical and dissident views. That gives people the sense that there’s free thinking going on, while all the time the presuppositions of the system are being reinforced by the limits put on the range of debate.
— Noam Chomsky, The common good, 1988

Leave a Reply